Virker bærbare solcelleopladere til mobiltelefoner og lignende?

I dag er det muligt både på nettet og i fysiske butikker at købe en bærbar solcelleoplader, der lover at kunne lade fx ens mobiltelefon op, mens man er på festival, på ferie eller lignende.
En sådan bærbar solcelleoplader behøver ikke at koste mere end et par hundrede kroner og kan købes på danske netwebshops fra cirka 300kr. Idéen er simpel: En plade lidt større end en iPhone tilsluttes ens mobiltelefon og det hele ligges i solen. Herefter skulle opladningen gerne gå i gang og man skulle nu ikke være afhængig af at låne strøm fra suspekte kilder eller at have mange batterier med, hvis man skal ud at rejse. Så simpelt er alting midlertidigt ikke.
Jeg har ikke selv personlig erfaring med de bærbare solcelleopladere, men jeg har et par venner, der for nyligt have dem med på Roskilde Festival. De havde meget ringe oplevelser med de bærbare opladere med solceller. Ikke alene var der sjældent sol i Danmark, men selv når solen skinnede for fulde hus, så gik opladningen meget langsomt – hvis der da overhovedet skete noget. Det var både tilfældet på en iPhone og en nyere HTC-telefon.
Om det er fordi den relativt lave spænding, en sådan solcelleoplader kan sende videre, simpelthen ikke er nok til at gøre nogen nævneværdig forskel, eller om der var noget galt med opladeren, skal jeg ikke kunne sige. Men kigger man på anmeldelserne på fx Coolstuff.dk, der også sælger en sådan solcelleoplader, er det samme historie om igen – den virker ikke og vil blive sendt retur.
Billigt skrammel
Med til historien hører det dog, at jeg har en amerikansk ven, der også har en oplader til hans mobiltelefon bestående af solceller. Men denne har han selv lavet, og han har brugt knap tusinde kroner alene i materialer. Nu skinner solen også en smule mere i USA, men han behøver slet ikke andre former for opladning end solcellerne. Hvis man ikke vil betale mere end et par hundrede kroner for en solcelleoplader, får man også en af slagsen, der ikke er mere end et par hundrede kroner værd. Sådan er det desværre.
Undgå at købe noget billigt skrammel.
Idéen med en bærbar solcelleoplader, der kan klare opladningen af ens bærbare computer, ens iPad, ens trådløse telefon (smartphone) og ens GPS er rigtigt smart. Men man skal have en smule flere penge op ad lommen end blot et par hundrede kroner, hvis det skal blive noget andet end en dårlig oplevelse.
Fremtiden? Indbygget i telefoner
Selvom teknologien ikke virker særlig imponerende lige nu, skal vi ikke fuldstændigt glemme den. Jeg er ikke i tvivl om, at det er et spørgsmål om tid før end vindene skifter og solceller bliver indbyggede i samtlige telefoner. Teknologien er ikke helt moden endnu, men idéen er genial og fordelene store, kan vi først få det implementeret tilfredsstillende.
Det er ikke umuligt at forestille sig solceller ikke alene indbygget i trådløse telefoner og andre gadgets, men fx også på toppen af biler eller campingvogne. Fantasien (og lige nu teknologien) er det eneste, der sætter grænser.
God artikel!
Jeg tror også selv på at fremtiden vil bringe solceller længere frem på markedet, end de er nu. Solceller på en bils tag er jo rigtig godt – mht. placeringen.
Det undrer mig at der ikke er flere der har fået øjenene på for dette, endnu. Lad os håbe at der snart begynder at ske noget! :-).