Vertikale vindmøller
Warning: Undefined variable $html in /var/www/halfdan-timm.dk/public_html/simpelenergi.dk/wp-content/plugins/Disclaimer/sponsorposts.php on line 29
Det har i Danmark i en længere årrække været muligt at købe de såkaldte husstandsvindmøller, som også går under navnet private vindmøller. Der er her tale om forholdsvis små vindmøller, det er muligt at placere indenfor hjemmets fire grænser, fx på en græsplæne eller et udehus.
Vil du have billig og grøn strøm?:
Få 3 tilbud på husstandsvindmøller!
Du udfylder én formular. Så sendes denne til forskellige montører. Det er gratis og uforpligtende.
Montørerne ved, at de skal levere det bedste og billigste tilbud på en husstandsvindmølle – for ellers bliver de ikke valgt. Det er 100 % gratis og 100 % uforpligtende.
Disse vindmøller har indtil nu været af typen horisontale vindmøller. Det er den normale slags vindmøller, du også kender fra havvindmølleparker, om end i noget mindre størrelsesforhold. Men i fremtiden bliver det også muligt at købe de såkaldte vertikale vindmøller, hvilke du kan se funktionen af heroppe til højre.
De vertikale vindmøller har især én fordel over de horisontale: Et vertikalt design er helt uafhængigt af hvilken retning vinden blæser i. En horisontal vindmølle skal være opsat rimeligt præcis for at generere en tilpas mængde strøm, men det er ikke tilfældet for vertikale, der producerer en næsten optimal mængde strøm, så længe vinden blot blæser med en vis meter per sekund hastighed.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at købe de vertikale vindmøller i Danmark, da udviklingen ikke tillader dette endnu. Vindmøllerne er endnu ikke klare til at indtage markedet for forbrugere endnu, da de hverken er stabile eller billige nok.
Samme vil ske som ved solceller
Dog vil det samme ske, som er sket med solceller i løbet af den seneste tid: Den teknologiske udvikling har gjort at prisen er faldet med et pænt procenttal hvert eneste år til det punkt, hvor det pludseligt blev meget tiltrækkende også for den almindelige forbruger at investere i solcellerne (især, hvis man køber dem i Tyskland). Det samme vil ske for de vertikale vindmøller.
Især en fordel står klar ved at bruge de vertikale vindmøller i Danmark; det blæser rigtigt meget. Man kan meget vel forestille sig en vertikal vindmølle være både billigere og mere effektiv i forhold til at generere strøm i fremtiden, hvis placeret omkring kysterne eller andetsteds i landet, hvor vinden er rimeligt konstant. Hvor der er meget turbulens (vind, der farer i alle retninger) er en vindmølle, både en vertikal og en horisontal, ikke særligt effektiv.
Service og opsætning
Opsætningen af de vertikale vindmøller vil komme til at fungere ligesom det gør med horisontale vindmøller lige nu.
Man køber af udbyderen en vindmølle inklusive installation og service. Der skal typisk laves lidt gravearbejde for at lave det fundament, hvorpå vindmøllen skal stå, hvorefter møllen rejses. Herefter får man enten et årligt eller halvårligt serviceeftersyn med i prisen for vindmøllen for at sikre, at denne stadigt yder sit optimale og et slid, vind og vejr ikke har haft en skadelig effekt på effektiviteten.
Stadigt problemer
Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget.
Det vertikale design på vindmøllerne skaber stadigt problemer, blandt andet med at skabe en centrifugerende effekt, når det begynder at gå rigtigt stærkt. Også et andet problem spiller ind:
En normal vindmølle modtager det største pres ved roden af selve vingerne, lige omkring indgangen til generatoren. Derfor er dette stykke også det mest solide på en sådan vindmølle for at modstå dette pres.
På en vertikal vindmølle sidder presset nærmere centreret på bladene, hvilket gør, at man er nødt til at have stærkere blade og derfor en i det hele taget stærkere og tungere vindmølle. Så bliver den dyrere at lave, og dette går ikke op i sidste ende med en horisontal vindmølle, der ikke har de samme produktionsomkostninger. Den horisontale er lige nu billigere og yder ofte bedre end en vertikal som følge af den manglende teknologiske udvikling på området, hvorfor det på nuværende tidspunkt er urentabelt at investere i de vertikale møller.
Se video på 40 sekunder herunder af en vertikal vindmølle i aktion:
Vertikale vindmøller står derfor næppe til at få et gennembrud i Danmark indenfor de næste par år heller – men jeg er ikke bange for at gentage mig selv ved at sige, at det kommer til at ske.
Hvis du for nu skal ud at investere i en privat vindmølle, skal du derfor have fat i en horisontal af slagsen. En sådan en vil også givetvis være en ganske glimrende investering, som vi kunne se, da vi interviewede Mogens, der havde en sådan horisontal vindmølle.
Har du forslag eller kommentarer til artiklen om vertikale vindmøller, er du velkommen til at skrive det herunder.