Solbilen kommer – er du klar om 10 år?

120 måneder eller 10 år – så hurtigt kan det, hvis de mest optimistiske stemmer i miljøet inden for vedvarende energi har ret.

Så får vi det, der på engelsk hedder et ”solar vehicle” og som på dansk endnu ikke har fået sit eget navn. Men ”solbil” eller ”solkøretøj” forklarer godt, hvad det handler om.

Det handler nemlig om bilen, der ikke bruger benzin eller elektricitet fra stikket i garagen – men som alene bruger solens stråler, der direkte omdannes til energi bilen bruger til at komme fremad.

I praksis skal du forestille dig en bil med solceller på taget og som du ikke kan tanke op som en almindelig bil. Du kan heller ikke lade den op med en stikkontakt. I stedet for skal du bruge solens stråler til at oplade bilen og køre afsted.

Den her video kan være med til at give dig et bedre indtryk:

Udviklingen indenfor solceller går stærkt

Der skal to ting til for at konceptet om en solbil fungerer. Det ene er sol og det har vi over det meste i verden. Selv den, vil nogle synes, sparsomme sol vi har i Danmark bør i teorien være rigeligt til at holde en bil kørende.

Den anden er nogle effektive solceller.

Bilens størrelse begrænser naturligvis hvor stort et panel, der kan sættes op. Du kan ikke sætte samme 6 kW anlæg op, som du har mulighed for at placere på tagryggen af dit hus. Fremtidens solceller, der skal holde solkøretøjet kørende, skal være mere effektive end i dag.

Men det er en udvikling der går meget stærkt og derfor også langt fra utænkeligt. Faktisk kan der gå så kort som 10 år jf. Indledningen, hvis vi bliver endnu hurtigere til at forbedre solcellernes energiomdannende kapacitet end vi er lige nu.

Vedvarende energi i danske hjem

Solceller er ved at være oppe i niveau igen efter et elnetstilslutningsafgiften satte en midlertidig stopper for hele eventyret tilbage i 2012.

Solceller og solfangere bliver nu købt ind i samme niveau som i 2012 – og herfra kommer det forhåbentligt kun til at gå stærkere.

Det er godt nyt for dig, der overvejer at opsætte solceller eller en solfanger – den rette udnyttelse af solens stråler kan i dag ikke holde en bil kørende, men det kan dog være en af de bedste investeringer du foretager i din bolig!

No votes yet.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.