Sådan gør du din bolig mere miljøvenlig
Der er i dag stort fokus på, hvordan vi skaber en mere miljøvenlig hverdag. Et af de punkter, som ofte bliver overset i den diskussion, er vores bolig. Vores boliger er en stor belastning for miljøet, og er derfor et af de steder, hvor vi bør tænke mere bæredygtighed ind. I denne artikel har vi samlet vores bud på, hvordan du gør din bolig mere miljøvenlig.
Spar på varmen
For at skåne miljøet i din bolig, er det vigtigt at spare på varmen, da nogle af de største belastninger over for miljøet, handler om at opvarme vores bolig.
For at kunne spare på varmen, er det først og fremmest vigtigt, at din bolig er godt isoleret, så din bolig kan holde på varmen, og du dermed ikke spilder penge på varme der fiser lige ud af boligen igen.
Ud over en god isolering, kan du gøre meget andet for at spare på varmen i din bolig.
Det er fx vigtigt at tænke for alle radiatorer i et rum, når det skal varmes op. Det kræver mindre energi at have flere radiatorer kørende på lav temperatur sammenlignet med en radiator på fuld knald.
Det er samtidig en god idé kun at lufte ud kort tid af gangen, men gøre det flere gange om dagen. På den måde skal der bruges mindre energi på at varme boligen op igen. Hvis du lufter ud lang tid af gangen, skal der nemlig bruges mere energi på at varme boligen op end hvis du kun lufter ud i kort tid.
Brug miljøvenlige materialer
Tip nummer to til, hvordan du sikrer at din bolig er miljøvenlig, er ved at bruge miljøvenlige materialer, når du laver noget nyt på boligen.
Vi bruger mange forskellige materialer til at vedligeholde vores bolig, og derfor er det vigtig at have fokus på miljøet på det punkt.
Det kan fx være du skal i gang med at male. I det tilfælde, er det en god idé at få efter miljømærket maling. Du tænker måske, at det lyder dyrt med miljømærket maling, men du kan finde billig maling online, som også er miljømærket, fx på malgodt.dk.
Det kan også være ved mange andre materialer. Når du skal bygge nyt, kan du fx gå efter genbrug og kigge efter svanemærket, når du køber rengøringsmidler, så du på de punkter også tænker miljøet ind i din bolig.
Gå efter grøn elektricitet
Det sidste punkt, hvor du kan gøre din bolig mere miljøvenlig er ved at gå efter grøn elektricitet, så strømmen til din bolig kommer fra en grøn energikilde.
For at få grøn elektricitet, gælder det om at vælge et elselskab, der har fokus på miljøet og på den måde sikre, at du får din strøm på den grønnest mulige måde.