Privat vindmølle producerer strøm 24/7

Mogens Sieron har valgt en noget utraditionel måde at tackle hjemmets strømforbrug i Vejle på: en privat vindmølle, der ikke alene producerer strøm døgnet rundt, men også er tæt på lydløs!

mogens sierons vindmølle

Du har mulighed for at få 3 gratis og uforpligtende tilbud på en husstandsvindmølle til hjemmet. Servicen udbydes i samarbejde mellem Husstandsvindmoeller.dk og 3byggetilbud. Udfyld formularen herunder, blot en linje eller to i beskrivelse, og du vil modtage 3 tilbud med en priser, du kan vælge og vrage imellem – og hvis ingen af priserne er gode er formulen uforpligtende.

Jeg anbefaler nedenstående formular for at finde den billigste og mest effektive husstandsvindmølle:

Når de fleste af os tænker på en vindmølle, tænker vi et gigantisk apparat, der er opsat enten på en fredelig mark eller i havet. Et støjende apparat, der næsten ikke er til at overskue. Men det indtryk kan vi godt snart vænne os af med, da en ny type vindmøller snart står til at få deres gennembrud i Danmark; små, private vindmøller til produktion af strøm til ens hjem. Sådan en privat vindmølle har Mogens Sieron fra Vejle opsat i stedet for et solcelleanlæg:

Vi har brug for flere kWt end et solcelleanlæg kan producere, hvis man vil køre tilbageløbsordningen.

Og rigtigt mange kWt er lige præcis hvad Mogens får med vindmøllen. Allerede i de første 3 måneder af 2012 havde vindmøllen produceret nok strøm til resten af året, og strømmen produceret i de resterende tre kvartaler vil blot gå til varmepumpen. Med 2 invertere på vindmøllen er det muligt både at bruge strømmen direkte i huset og tilmed sende den overskydende strøm videre på elnettet.

Et solcelleanlæg ville være i stand til at dække Mogens elforbrug – men så skulle anlægget være over 6 kW, hvilket som nævnt herover ville umuliggøre tilbageløbsordningen.

Vindmølle bedre 11 måneder om året

I forhold til strømproduktion er det svært at ignorere tallene for en privat vindmølle af den slags, Mogens Sieron har anskaffet sig. I maj måned havde et anlæg med solceller på 6 kW et lille plus kontra vindmøllen på 5 kW – men maj måned er den bedste måned for solceller og en af de værre for vindmøller ligesom tilfældet er med april, juni og juli. Det meste af året, estimeret 8/12 måneder, producerer en 5 kW privat vindmølle flere kW-timer end et 6 kW solcelleanlæg.

Vindmøller er desuden kendt som meget støjende apparater, og det at opsætte vindmølleparker i Danmark har været lang tid undervejs, da naboer til de kommende vindmølleparker har været alt andet end entusiastiske. Sådan er det heldigvis ikke med den private vindmølle i Vejle:

Vi har nok fået en af de mest lydsvage vindmøller, også i forhold til de kommende vertikalmøller.

De vertikale vindmøller, der her bliver refereret til, er endnu ikke mulige at købe. Men de er under udvikling og kan meget vel slå de nuværende møller af pinden, da de vertikale vindmøller ikke behøver være i retning af vinden for at være effektive. Se i animationen til højre, hvordan det hænger sammen.

Mogens understreger dog, at han tvivler på den vertikale mølles gennembrud i Danmark, da den larmer en del mere og sidder tættere på jorden.

Varmepumpe, vindmølle, solfanger

Mogens Sierons hjem i Vejle er næsten et studie i vedvarende energi. Ud over at være en af de første i Danmark med en privat vindmølle, har Mogens også anskaffet en varmepumpe, en luftsolfanger, varmegenvindingssystemer og jordvarme. Det hele skrives der om på Mogens egen blog, hvor der også uploades videoer, billeder af jævnlige indlæg om forsøget med at skabe et så grønt hus som overhovedet muligt.

Se for eksempel en video af den meget spændende vindmølle i aktion herunder:

Anbefaler vindmøller, men pas på

Adspurgt, om Mogens vil anbefale vindmøller fremfor solceller, er svaret klart:

Har man muligheden og brug for ekstra strøm, vil jeg helt klart anbefale en vindmølle i stedet for solceller.

Det er dog altid et “men“: Man skal passe meget på i forhold til støjen fra vindmøllen og serviceringen. Læser man Mogens blog er det klart at se, at der har været rigtigt mange overvejelser forud for valget af den endelige vindmølle til hjemmet. Det er nemt at få en vindmølle, der ikke blot garanterer strøm, men også en ubehagelig nattesøvn; noget, der dog kan blive ændret med de kommende vertikale vindmøller, der ikke alene producerer mere strøm (teoretisk set), men også koster mindre.

No votes yet.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.