Intelligente solceller overtager dit hjem

kabler til at koble en enhed op til internettetI dag er dine solceller ikke særligt intelligente. De skaber strøm, men de hjælper dig ikke med at spare på strømmen, og det er ikke ligetil at se, hvordan solcellerne klarer sig – men i fremtiden bliver dine solceller langt mere intelligente.

Med intelligente mener vi her på SimpelEnergi.dk, at dine solceller ikke blot skaber strøm, men også hjælper dig med at få det maksimale ud af denne strøm. Solens stråler er en uudtømmelig energikilde, men solcellernes tekniske standard sætter alligevel grænser for, hvor meget vi kan få ud af strålerne. Derfor handler det at udnytte vedvarende energi ikke blot om at skabe mere og mere energi til et højere og højere forbrug, men også om at mindske behovet for energi. På denne måde skal der produceres mindre for at dække det samme behov.

Idéen er den samme med moderne biler: I stedet for at bore mere og mere olie op, eller prøve at forvandle tang, sand og sten til olie, forsøger vi at få bilerne til at køre mere og mere på den samme olie. Den samme tendens vil vi senere se også med solceller og hvad de kan hjælpe os med.

Koblet til internettet med sparetips

Dine solceller i fremtiden vil blive koblet op på internettet som en enhed og vil derfor også få en IP-adresse. Jeg kunne sagtens forestille mig, at solcellerne i fremtiden ville ende med, sammen med en computer, at blive en form for kontrolcenter for energien i dit hjem. Fordelene herved er mange:

  • Er filmen på DVD-afspilleren slut, men kører afspilleren og fjernsynet stadigt? Så kan kontrolcenteret slukke for det.
  • Er elbilen ved at være færdig med at oplade? Så stopper strømmen også med at gå denne vej.
  • Er det ved at være nat, og er der lys tændt i blot et enkelt rum? Mon ikke også vi slukker dette.

Ikke blot kan solcelleanlægget og kontrolcenteret altså hjælpe med at spare strøm, men ved at koble ens solceller op med internettet kan man også holde øje med, hvor meget anlægget rent faktisk producerer.

Nogle dage vil naturligvis være bedre end andre for et solcelleanlæg. Dette skyldes ene og alene vejret i Danmark, der både i forhold til solceller og strand-appel er af meget svingende appel. Hvis solcelleanlægget selv holder præcist øje med, hvor meget det producerer, kan det også advare, hvis en del lige pludseligt ikke producerer den normale kvote – og herved opdager man hurtigt, hvis noget er gået i stykker.

Koblingen til internettet vil i øvrigt næppe ske med kabler som i dag og til et hjemmenetværk. Jeg tror, mobilt bredbånd er fremtiden, og at solcellerne vil få deres forbindelse til omverdenen ad denne vej.

Trådløs strøm oplader det hele

Nu bevæger vi os endnu længere ude af en tangent, men det er alligevel et meget interessant område:

Fremtidens strøm er trådløs.

Trådløs strøm. At det er muligt at oplade eksempelvis ens mobiltelefon eller elbil uden nogensinde at sætte et stik i bagenden på apparatet.

Forestil dig et næsten kabelfrit hjem, hvor bilen automatisk oplades i dét øjeblik, den parkeres i garagen, og telefonen automatisk bliver opladt, når du sætter dig ved computeren og lægger telefonen på bordet ved siden af. Computeren, der vel at mærke er en bærbar computer og som automatisk bliver ladt op næsten hvor end i huset, du befinder dig.

Det anslås fra tid til anden af optimister, at solceller vil dække halvdelen af jordens behov for energi om blot 10-20 år. Hvis det er tilfældet, og de alle sammen kobles op til internettet, og dataen deles mellem anlæggene, vil det være muligt at trække en usandsynlig mængde statistik på disse solcelleanlæg. Denne vil kunne bruges til at optimere anlæggenes performance og derved hive endnu mere strøm ud af den ellers samme mængde solceller.

Fremtiden for solceller er lys.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Intelligente solceller overtager dit hjem, 5.0 out of 5 based on 1 rating

Om Halfdan

Jurastuderende på Aarhus Universitet og interesseret i vedvarende samt bæredygtig energi. Læs mere om mig her.
No comments yet.

Skriv et svar