Er (indtægter fra) solceller skattepligtige?

Ved at installere solceller, er det muligt at overproducere og derved sælge ens overskydende strøm til elnettet. Bliver man i så fald beskattet?

Det klare svar herpå er ja. Solceller er fritaget elafgiften og man kan tilmelde sig tilbageløbsordningen, hvorved solceller er en særdeles fordelagtig løsning for mange at investere i. Men i det øjeblik, man begynder at tjene penge på ens solceller, er man også nødt til at betale skat af denne. Vi kan dele mulighederne ind i de to herunder:

  • Du kan producere ikke mere end du behøver. Du sælger altså intet til elnettet. Du får ingen afgift på din strøm og du skal ikke betale skat af noget. Du får, efter solcelleanlægget er installeret, altså gratis strøm året rundt.
  • Du producerer mere end du behøver og sælger resten på elnettet. Dette opnår du en vis indtægt på. Denne indtægt er skattepligtig, og du skal derfor angive den til skattemyndighederne.

Det er værd at nævne, at det sjældent vil være besværet værd at søge at overproducere med henblik på at sælge strømmen. Du får meget, meget lidt for din strøm per kWh i forhold til, hvad du betaler direkte fra elselskabet, og for langt de fleste kan det derfor slet ikke betale sig taget tiden og besværet i betragtning at forsøge at overproducere strøm.

Fordi at det er muligt at tjene så lidt ved at sælge ens strøm, er der heller ingen grund til at oprette en virksomhed for at pålægge dit salg af strøm moms. Kravet for at oprette en virksomhed opstår først, hvis du i løbet af de kommende 12 måneder har planer om at sælge for mere end 50.000kr. Og det er et tal, du ikke vil komme i nærheden af som privat med den nuværende solcelleteknologi.

Hvis du i forvejen har en virksomhed, er det muligt at indkøre aktiviteterne fra denne under dit solcelleeventyr. Men dette skal du tale mere med en person, der har styr på revision og bogføring om. Vi er for store amatører her på SimpelEnergi.dk til at hjælpe med sådanne ting.

Husk at du med solceller har mulighed for at fratrække en del udgifter i skat. Dette skal dog ske med tilbageløbsordningen som privat, da du som erhvervsdrivende uanset hvor meget du tjener skal betale skat af dine solceller og indtægten herfra (også selvom indtægten er ren besparelse).

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (2 votes cast)
Er (indtægter fra) solceller skattepligtige? , 4.0 out of 5 based on 2 ratings

Om Halfdan

Jurastuderende på Aarhus Universitet og interesseret i vedvarende samt bæredygtig energi. Læs mere om mig her.
No comments yet.

Skriv et svar