3 tips til et grønnere hjem, der er billigere at bo i

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at verden har brug for at vi alle sammen gør en indsats, for at leve et grønnere liv. Temperaturerne stiger og det kan have store konsekvenser for alle mennesker. Det betyder at vi skal spare på den energi vi bruger, og vi skal lægge nogle gamle vaner om.

Med denne omstilling er der selvfølgelig mange ting vi, som privatpersoner kan gøre for at bidrage til den gode udvikling. Samtidig kan der også være store økonomiske gevinster at hente, hvis du for eksempel renoverer dit hus med mere miljørigtige løsninger.

Derfor får du her de 3 mest effektive steder, du kan renovere dit hjem, så det både bliver mere energieffektivt og, så du kan spare mange penge på den lange bane.

1.      Spar på vandet

Normalt, når vi tænker på at spare på energien, er det steder som varme og strøm, der er det første sted vi overvejer at skære ned. Men, dit vandforbrug er et sted, hvor du virkelig kan gøre miljøet og din pengepung en stor tjeneste. Her skal du for eksempel lade være med at lade vandet løbe, når du børster tænder og kun bruge vaskemaskinen og opvaskeren når du har nok til at fylde dem helt op.

Derudover kan du installere vandsparere på både dine vandhaner og din bruser. Disse energieffektive løsninger kan, alt afhængigt af størrelsen på din familie, spare jeres årlige vandforbrug for op mod 160.000 liter frisk vand. Det er noget, der virkelig også kan ses på jeres vandregning og på miljøet.

2.      Udnyt sollyset og brug grøn elektricitet

Miljøvenlige elpærer er ikke nogen ny opfindelse, men det er først for nylig at de rigtig er begyndt at slå igennem hos danskerne. Disse elpærer lyser præcis ligeså meget som normale glødepærer, men de bruger kun en brøkdel af den elektricitet, som de klassiske elpærer gør. Derfor sparer du både penge på elregningen, samtidig med at du gør verden en tjeneste.

Andre måder du kan gøre dit energiforbrug grønnere, er ved at udnytte de vedvarende energikilder der er. Det kan være du vil installere solcellefangere på dit tag, eller du kan vælge at få en regnvandsopsamler. Alle sammen ting, som sparer dig for penge på længere sigt og hjælper miljøet til at få det bedre.

3.       Spar på varmen og sørg for at dit hjem er godt isoleret

Det sidste sted, hvor det giver rigtig god mening, at overveje om du kan spare på energien og miljøet, er på din families varmeforbrug. En af de største syndere når det kommer til energiforbrug i vores hjem, er vores varmeforbrug.

Vi lever desværre ikke i sydens sol og varme, og det stiller større krav til opvarmningen af vores hjem her i landet. Det betyder heldigvis også at der er rigtig mange penge at spare, hvis du vælger at investerer i grønnere måder at opvarme dit hjem. Her er et rigtig godt første skridt at undersøge om i fyrer for gråspurvene. Det vil sige at du skal undersøge om dit hus er ordentligt isoleret, for hvis det ikke er det, vil der gå utroligt meget varme til spilde når det er koldt udenfor.

Hos Bedst og Billigst har de et stort udvalg af vinduer og døre til hele dit hjem, så du kan sikre dig at der ikke er utætheder, hvor varmen slipper ud.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Om Halfdan

Jurastuderende på Aarhus Universitet og interesseret i vedvarende samt bæredygtig energi. Læs mere om mig her.
Comments are closed.