3 måder at leve grønnere på

I dag er der rigtig mange forskellige måder, hvorpå du kan gøre din bolig, din livsstil og dit energiforbrug grønnere. Mulighederne spænder fra de helt billige og kortsigtede til de mere økonomisk krævende og langsigtede. Læs mere her om 3 forskellige måder at leve mere energivenligt på.

Brug kompostposen

I mange kommuner, er skraldespanden nu blevet skiftet ud med to eller flere skraldespande, med rumopdeling nede i. Disse containere skal gøre det lettere for dig at affaldssortere. Her er der både rum til kompost, pap, metalaffald og almindeligt skrald.

Har du lang vej ned til dine containere eller bor du på tredje sal i en etageejendom, så kan det være svært at finde overskuddet til at få implementeret en daglig sortering af sit affald. Selvom det selvfølgelig meget gerne skulle komme dertil, hvor alt dit affald bliver sorteret, så kan det være en mulighed blot at starte med at fylde de grønne kompostposer med dit køkkenaffald.

Indret den grønne kompostskraldespand i dit hjem, som de fleste husstande har modtaget. Den kan både monteres på indersiden af din skabslåge eller blot stilles i køkkenskabet, eller tages op på køkkenbordet, hvis du bruger mange grøntsager i din madlavning.

Få solceller på taget

Ønsker du at gå hele vejen i forhold til at leve grønnere og skåne miljøet, men ønsker du samtidig også at spare penge på din varmeregning, så skal du købe dig et solcelleanlæg. Fordelen ved solcellerne er blandt andet, at de er relativt nemme at få monteret på dit tag, i forhold til eksempelvis jordvarme, som er både dyrt og besværligt at få installeret, hvis først huset er bygget færdigt.

Med solenergi kan en almindelig husstand på 4 personer spare omkring 8000 kroner årligt på varmeregningen. Køb og installation af et solcelleanlæg koster et sted imellem 50.000 og 100.000 kroner, og omkostningerne kan derfor betale sig ind i løbet af cirka 8 år, alt efter familiens størrelse og forbrug.

Har du allerede solceller på taget, eller overvejer du dette, for at øge din boligs værdi, så er dette bestemt ingen dårlig idé. Særligt i de større byer er solenergi attraktivt for boligsøgende, Så kontakt en ejendomsmægler i Odense, København eller en af landets andre større byer, hvis du går med salgstanker.

Skær ned på kødet

Ønsker du at starte i det mindre, og er solceller ikke en økonomisk mulighed for dig, så overvej heller at spare noget væk i din hverdag, så som kød.

Studier fra Oxford Universitet viser, at du udleder op mod 8 kilo CO2 om dagen, som daglig kødspiser, og det er altså kun hvis der spises 100 gram om dagen. Er du vegetar udleder du kun halvdelen, og som veganer kommer du helt ned på 3 kilo CO2 om dagen.

Derfor kan det være værd at indføre en eller flere kødfrie dage om ugen, hvis du ønsker at sætte et grønnere præg på verden. Særligt hvis man elsker frugt og grønt i forvejen, og nyder godt af mættende fødevarer som kartofler, æg og bønner i sin mad, så er det blot at komme i gang.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Om Halfdan

Jurastuderende på Aarhus Universitet og interesseret i vedvarende samt bæredygtig energi. Læs mere om mig her.
Comments are closed.